Title Image

Filmlinjen.dk

I samarbejde med

I like to play

Category

Mobil, Undervisningsmateriale, Undervisningsplatform, UX-design, Web

About This Project

Filmlinjen er en undervisningsplatform i filmproduktion til 7-10. klasse, mediefag på de gymnasiale uddannelser og på filmskolen Station Next.

Formålet med Filmlinjen er at gøre det nemt at arbejde praktisk med filmmediet. Derved styrkes elevernes produktive læring – de bliver bedre til at være kreative og skabe nyt sammen, til at kommunikere, samarbejde og løse problemer. Alt sammen vigtige kompetencer i det 21. århundrede.

Kort fortalt kører processen med Filmlinjen.dk således:

1. Vælg forløb: Kortfilm, Dokumentar eller Gyserfilm.

2. Opret filmhold: Klassen inddeles i filmhold, og der oprettes en produktion pr. filmhold (kan oprettes af både elever og lærer).

3. Producer film: Eleverne løser opgaverne i elevuniverset. De får den faglige instruktion fra deres filmlinje og krydser opgaverne af som de færdiggøres. Læreren er filmproduceren, der faciliterer filmholdenes proces og giver eleverne feedback på opgaverne.

4. Premieretid: Når alle produktionerne i klassen er færdige, evalueres de vha. de tilknyttede evalueringsværktøjer. Produktionerne kan udgives via skjult link eller offentligt på Filmlinjen.dk (elever i grundskolen kan ikke udgive selv).

Ud over at Thomas Falck oprindeligt har bidraget til Filmlinjens grundlæggende koncept, har Pluralis designet og produceret den nu tredje version af platformen med særlig vægt på at sikre at platformen er let tilgængelig, loader og opdateres ekstremt hurtigt efterhånden som eleverne opdaterer deres filmlinjer, og at rammerne er sikret til at Station Next løbende kan udvikle nye spændende forløb.

Vi bruger cookies (til statistik fra Google og videostatistik fra Vimeo)